Koldt forår
Så er vi så småt ved at gøre haven forårsklar.
Et par dage med godt vejr og varme fra solen gør det unægtelig lidt nemmere. Heldigvis har vi gjort en del for at gøre haven så nem at holde som muligt, og alligevel har vi dejlige oplevelser i haven. Ellers kunne vi jo ligeså godt have asfalteret hele grunden 😁
De har efterhånden stået der i nogle uger, og frosten var lidt hård ved dem, men de er gevaldig livet op igen nu, hvor der er forår i luften, selvom det er koldt.
Jeg anskaffede et nyt måleglas. Det andet havde det ikke så godt mere... Det ser også så pænt, ud når det er nyt!
De er klar til forår!
Det bliver rigtig flot om et stykke tid, når de begynder at springe ud.
Krukken har fået vinterfrakken af - så nu nyder den solen!
Perikum - den skal klippes ned, men det ser alligevel smukt ud.
Så blev pilene klippet ned. De vokser så hurtigt, så de skal holdes nede, hvis ikke de skal overtage hele volden!
Pindsvinehotellet fik så en ekstra etage. Birgith mener det er et stråtag, de har fået!
Der blev ryddet godt ud i gamle blade og kviste, som havde samlet sig under hækken.
Vores helt egen "Ejer Baunehøj" fik også ryddet lidt op i kanten rundt om. Den ser noget forpjusket ud, men det ordner sig senere på foråret.
Der er nok at fejre, når man bor sådan et dejligt sted. Så vi har standeren oppe hver dag.
Det er nemlig ikke en vimpel. En stander er en mellemting mellem et "rigtigt" flag og en vimpel, og den må hænge oppe hele døgnet.